Tynd mave

iStock_000002127431XSmallGode råd og årsager til tynd mave hos babyer:
Børn og særligt babyer får ofte tynd mave i forbindelse med hvad de har spist, der er derfor en række fødevarer som du bør undgå hvis dit barn lider af tynd mave. I modsætning til hård mave, så har børnene oftest ikke ondt eller anden smerte forbundet med tynd mave, og det kan derfor diskuteres om man overhovedet bør gøre noget ved det.

Der hvor der oftest opstår brug for at gøre noget ved tynd mave, er hvis barnet har haft tynd mave i mere end en uge uden udsigt til bedring. Det hele afhænger også af hvor gammelt dit barn er, og hvilken kost barnet får.

Der er dog visse faresignaler forbundet med diaré og tynd mave, som du som forælder bør være opmærksom på.

Du bør kontakte vagtlægen hvis:
– Barnet har smerter i forbindelse med afføring, eller har mavekramper.
– Hvis barnet virker sløvt eller måske omtåget, eller generelt virker anderledes end normalt.
– Hvis der er blod i afføringen, som ikke skyldes synlige skader ved endetarmsåbningen (kan blot være en rift, dette ser dog oftest i forbindelse med hård mave).
– Hvis barnet ikke tisser eller på anden måde ser ud til at lide af væskemangel.

Du bør kontakte din egen læge hvis:
– Barnet har høj feber i mere end 24 timer, hvis barnet får rigtig høj feber bør du kontakte vagtlægen.
– Hvis dit barn er under 6 måneder og har fået diaré, det kan nemlig være ganske naturligt, og hvis ingen af overstående faresignaler er til stede, bør du afvente med at tage kontakt til vagtlægen, men bør i stedet kontakte din egen læge, når det er muligt, og hvis diaré fortsætter.
– Hvis dit barn har indtaget fødevare, som du mistænker kan være skyld i madforgiftning eller lignende, bør du kontakte egen læge, med mindre barnet oplever smerter mv, så skal du i kontakt med vagtlægen.
– Hvis barnet potentielt kan være smitte med virus i forbindelse med rejser til udlandet eller smitte i form af anden børnesyge.

Hvis du nogensinde kommer i tvivl om hvorvidt du bør kontakte vagtlægen, er det bedst for dig og barnet at du ringer til vagtlægen og oplyser dem om de symptomer dit barn har. Det er bedre og gå med livrem og seler.

Skriv et svar