Tegn på stress

De største tegn på stress
Der er mange symptomer og faresignaler i forbindelse med stress og det er vigtigt for begge forældre at være opmærksomme både på jeres egne følelser, men også følelserne hos jeres respektive partner.

Humørsvingninger, aggressiv holdning, træthed og flere symptomer er blandt de mest sete i forhold til stress. Det er vigtigt at kunne spotte i tide, om din partner eller du selv har eller er ved at få stress.

Stress kan sætte sig som angst, ende i depression og generelt blive en enormt ubehagelig tid i dit eller din partners liv. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved det allerede ved de første symptomer.

Symptom oversigt:

  •  Stigende smerter i led og muskler, som ikke er forbundet med øget aktivitet eller overbelastning – F.eks ondt i nakke eller skuldre.
  •  Følelsen af at være uoplagt, mere træt og generelt sove dårligt.
  •  Spændinger i kroppen, muskelspændinger og generelt ubekvemhed i egen krop.
  •  Følelsen af at man mangler tid til at kunne nå det hele.
  •  Åndedrætsbesvær, hjertebanken og generelt lunge/hjerte symptomer, som ikke kan defineres som være fysisk sygdom af egen læge (bliv under alle omstændigheder undersøgt for fysiske sygdomme).
  •  Angstanfald i forbindelse med daglige opgaver, følelsen af at tingene er uoverskuelige, pludselig åndedrætsbesvær (følelsen af ikke at kunne trække vejret).
  •  Søvnproblemer hvor man vågner op med et chok eller følelsen af at man er stoppet med at trække vejret.
  •  Problemer med at koncentrer sig i længere perioder af gangen.
  •  Rastløshed
  •  Stigende bekymringer om død, ulykke og andre mere mørke tanker, som er svære at få ud af hovedet igen.
  •  Troen på at man snart skal dø eller dø, i forbindelse med nogle eller flere af ovennævnte symptomer.

Da stress rammer flere og flere danskere i forvejen, ses der også mere hyppige tilfælde hos nybagte forældre, primært moderen, men faderen kan ligeledes rammes af stress. Derfor er det enormt vigtigt, at man i forholdet holder et skarpt øje med hinanden og sørger for at få talt tingene igennem, således små hverdags problemer ikke vokser sig til mere og ender med stress, som i værste fald kan sætte sig som både angst, depression og følge en resten af livet.

Er du allerede ramt af stress eller føler du, at du er på vej til det, skal du søge læge og forklarer dine symptomer, når lægen har undersøgt om du reelt er syg og afkræftet at der ikke er tale om en fysisk sygdom, skal du bede om en henvisning til en psykolog. Undgå at starte med lykkepiller før du har prøvet at være til psykolog, selvom lykkepiller virker, har de ligeliges mange bivirkninger, som kan varierer meget fra person til person.

Du kan læse mere om hvordan du slipper af med stress her

Skriv et svar